har du læsestof til ferien?





Sommerferielæsning? Har du fået fat i HESTEDRØMME 2 til ferien?





Så er HESTEDRømme 2 sluppet løs !





Så er HESTEDRØMME 2 sluppet løs på folden :-D Jeg er rigtig spændt på, hvad I synes om den <3

I går havde jeg "åben ridehal" i forbindelse med bogudgivelsen og godt 50 mennesker lagde vejen forbi. Tusind tak for I tog jer tid til at besøge mig hver og en. Det betyder rigtig meget for mig.

Mangler du stadig at få fat i et eksemplar, er du altid velkommen forbi hos mig efter et, eller den kan bestilles hos forlaget Evig :-) https://www.forlagetevig.dk/





Så er det nu !





Så udkommer HESTEDRØMME 2 og denne gang handler den ekstra meget om islandske heste <3 Udover heste handler den også om at savne en forælder <3 Den kan bestilles her hos forlaget, og 1'eren er på tilbud hos forlaget lige nu: HESTEDRØMME 2





hestedrømme 1 på fur





Så ligger HESTEDRØMME 1 klar i butikken hos Madame Gori på Fur :-D Vi var ovre og kigge til åbningsdagen, og også rundt og se skønne Fur





så er det lige om lidt !!!!! Hestedrømme 2 er på vej.





Fredag d. 14. juni bliver udgivelsesdagen på "Hestedrømme 2 - Tine og den islandske hest Sif" 😍 Den kommer til at koste 150 kr. og kan forudbestilles allerede nu, hvis man gerne vil have "snigpremiere" på bogen 😉





Tegningerne er helt klar nu!!





Hvad tror I Tine drømmer om? Tegningerne til HESTEDRØMME 2 er nu scannet ind som filer og sendt af sted til layout sammen med tekst. Jeg er så MEGA SPÆNDT !





Illustrator Anne-Marie Poulsen



en stor fest i mch herning





Så kom HESTEDRØMME til Icehorse Festival, verdens største indendørs stævne for islandske heste. Bogen var at finde i tre stande. Det var nogle festlige dage med virkelig mange mennesker, flotte heste og højt musik.





Bogen var at finde hos

Hreppur Rideudstyr

Katla Udstyr

Englyst Rideudstyr



icehorse festival





Der er ikke lang tid til Icehorse Festival som afholdes den 4.-7.april i hal M i MCH Herning. Det er det største indendørs stævne i verden for islandske heste! I hele fire dage er der heste på banen, men hallen er også proppet med stande, hvor man kan købe lækkert udstyr mm. HESTEDRØMME kan findes tre steder, nemlig hos: - Katla udstyr - Englyst Rideudstyr - Hreppur Rideudstyr -Og skal bogen signeres, så er jeg også at finde et sted :-P :-P Se mere om arrangementet på https://icehorsefestival.com/





så er der læst korrektur







Så fik jeg holdt møde med korrekturlæseren og min mor som har lavet tegningerne til HESTEDRØMME 2 :-) Dagen blev sluttet af med en ridetur i det skønneste vejr sammen med min mor.



Advarsel :-D





Jeg bliver vist nødt til at udsende en lille advarsel 😁😁😁😁 -Den anden dag snakkede jeg med en forælder hvis datter havde fået HESTEDRØMME af nissen til jul, og efter at bogen var læst, mente datteren bestemt, at hun skulle gå til ridning, -og det gør hun så 😎😎😎 Så pas på! 😇😇💚❤️💜





tegninger til hestedrømme 2 på vej





Hestedrømme 2 har været færdigskrevet længe, men der er noget, der ikke er helt færdigt…..


TEGNINGERNE!!! Der mangler vist kun tre :-D Tegningerne i Hestedrømme 1 var tegnet af Lotte Andreassen fra Ping Pong Posters. Jeg er fuldstændig vild med de tegninger. Lotte er så super dygtig, og tegningerne blev lige som jeg kunne ønske dem. Men i to'eren er det altså en anden som tegner.


Da jeg for sjov gik og drømte om at blive forfatter, sagde jeg altid, at min mor skulle lave tegninger til, for hun var så god til at tegne. Hun havde ikke tegnet i årevis, så da jeg pludselig fik mulighed for at udgive den første bog, var hun ikke helt klar, men det er hun nu!! Så JA, min mor tegner på livet løs. Vi har haft nogle meget interessante snakke i forbindelse med tegningerne og bogen. Ting omkring min fars død, som vi sikkert ellers aldrig ville komme omkring nu.


Jeg er så glad, taknemmelig og ikke mindst stolt over, at hun har turdet kaste sig ud i projektet. Jeg har fået lov at løfte sløret en smule for de fede tegninger.





Fjends folkeblad





Jeg har haft besøg af Britta, som er journalist ved Fjends Folkeblad. Det er kommet en virkelig fin artikel ud af .





hestedrømme på hylden ved boghandleren





Det er altså lige lidt mærkeligt at se sin egen bog på hylden, når man er hos boghandleren.





fantastiske freyja





Her er Freyja, som har givet inspiration til en af hestene i bogen. Freyja lever desværre ikke mere, men hun nåede at blive 27 år. Hun var min datters hest og var en helt fantastisk en af slagsen :-D Min datter var 6 år, da hun fik Freyja.

Fra HESTEDRØMME 1

Marie tog imod dem og sagde: ”Tine, du viser lige Pernille, hvem Freyja er.”

Tine sprang afsted og pegede mod en gullig, islandsk hest, der stod på staldgangen. Freyja var en ældre hoppe, der stod roligt og gumlede hø.

”Det er hende her,” sagde Tine glad og hjalp Pernille med at finde Freyjas strigler i sadelrummet. De stod lidt i sadelrummet og kiggede rundt. Tine elskede at være derinde.





100 likes på facebook





Hey, HESTEDRØMME har rundet 100 likes på Facebook siden. FEDT!
Tak fordi I gider være med

Det er svært at komme til at tage et billede herhjemme uden der mindst er en hund eller kat på





hestedrømme i skive rideklub





HESTEDRØMME kan også købes i Skive Rideklub

Jeg havde selv hest opstaldet i Skive Rideklub i mange år. Det var et superskønt sted at have hest. Jeg underviste børneholdene et års tid men stoppede, da jeg startede på seminariet . Nu har jeg hestene hjemme hos mig selv





julekort til en særlig pige





Et julekort til en helt særlig pige, er skrevet

Det er faktisk slet ikke en pige, jeg har mødt, men hun har skrevet det sødeste brev til mig, fordi hun har læst min bog og var begejstret for den <3
Det betyder rigtig meget med et brev fra sådan en pige. Da jeg skrev bogen, anede jeg jo ikke, om der var nogen som helst som ville synes om den

Det søde kort købte jeg til julemarked i weekenden hos Mette Vestergaard Illustration.





veloverstået weekend på strandet hovedgaard





Sikke da en weekend
Julemarked på Strandet Hovedgaard. Sikke en fest. Det var så hyggeligt, og der var så mange mennesker
-også en HELT masse, der ville købe min bog. Jeg kan slet ikke forstå det ! Det var så fedt. Jeg danser af glæde.





Hele weekenden var der folk. For det meste også så der var proppet i den lille spisestue vi stod i. Jeg var så heldig at stå sammen med Mette Vestergaard Illustration og Madame Gori Børnetøj.



hestedrømme i godt selskab til julemarked





De 3 M’er deler stand til julemarked på Strandet Hovedgård, d. 24.-25.nov.
Mette Vestergaard- illustrationer
Mette Damm Bak - børnebøger
Margrethe Gori - unik børnetøj (og der er tøj med HESTE på)
Vi glæder os





Læs mere på oerslev-kloster.dk . Strandet Hovedgård, Fiskbækvej, 7840 Højslev



inspiration fra shetlænder stutteri





Da jeg skulle skrive kapitlet om ridelejren, var det virkelig svært at vælge, hvad der skulle ske. Jeg har så mange gode mindre fra ridelejre, både som barn men også som voksen, hvor jeg har lavet adskillige ridelejre for nogle dejlige børn.


Men der var et helt specielt dejligt stutteri, vi en gang besøgte i forbindelse med en ridelejr. Det gav inspiration til afsnittet i HESTEDRØMME 1 om shetlandsponyerne, der skulle mønstres.


”Annabell var en skimmel, ung pony. Den var virkelig flot. Helt mørkegrå og med en man, der lignede sølv. Den fulgte Tine pænt rundt ved siden, og da den skulle frem i trav, bukkede den nærmest sit hoved og så meget fornem ud.”





hestedrømme i fornemt selskab hos dyrlægen





HESTEDRØMME kan også købes hos Dyrlæge Heidi Nielsen, som har lavet en butik. Hun har også andre lækre bøger samt rideudstyr, foder mm. Heidi har skrevet flere fagbøger om hestetræning mm.

Klik på linket under billedet for at komme til Heidis side..







Den islandske hest stella





Stella har hørt rygte om, at der er en hest i HESTEDRØMME, der ligner hende. Kan du huske hvad den flotte, vindotte hest i bogen hedder?
Tak for foto





HESTEDRØMME til julemarked





Jeg får en lille plads til julemarked på Strandet Hovedgård sidst i november. Jeg glæder mig, men er også lidt nervøs over at skulle vise min bog frem i håbet om, at jeg får solgt nogle :-D Der plejer være omkring 1000 mennesker til julemarkedet, som skiftevis er på Ørslevkloster og på Strandet Hovedgård.





tilbagemeldinger på bogen betyder så meget for mig





Det er simpelthen så dejligt, når jeg får en besked fra en som har læst HESTEDRØMME Jeg bliver virkelig så glad over, at man gider tage sig tid til at skrive til mig Herunder er der forskellige tilbagemeldinger fra børn og voksne.


Voksen

"En super god børnebog som alle børn bør have mulighed for at læse selv eller sammen med en voksen, synes den giver anledning til en god snak med børn omkring mange emner som børns forhold til dyr, det fællesskab der kan være omkring dyr og så meget andet. Men også berører den svære snak omkring det at miste det kan også være i forhold til en god ven."


“Den er meeeega go mor, håber der kommer en 2’er og en 3’er og en 4’er og og og...”


"x har i aften læst 1.kapitel i din bog - han er ellers ikke så begejstret for at læse skønlitteratur, men den var så nem og ligetil for ham at læse. At du på bagsiden har skrevet at den også er for hestedrenge - hold da op, hvem andre end dig, tænker at der også er den slags drenge - fantastisk Mette."


Fra snak med to piger efter de havde læst HESTEDRØMME:

"Vi kan godt lide, at bogen ikke kun er om heste, men at det også er om Tines far, der er død. I Sigge bøgerne er det kun heste og ikke andet, og alt går godt. Vi synes at bogen har noget mere, og at Tine tror på at alt nok skal gå, når hendes far er deroppe i himlen og holder øje. Vi kunne godt lide tanken om, at Tine tror hendes far vil tage sig af Superman (ponyen), hvis den døde.
Vi synes heste og andre dyr trøster en, når man er ked af det og sørger for at man bliver glad igen, ligesom i bogen."


"Hej Mette. Jeg vil bare sige dig tusind tak for din lille hilsen til min datter Josefine. Hun blev meget glad for både bogen og hilsenen. Hende og jeg hygger os med at læse bogen "


"Hej Mette. Din bog er fantastisk. Vi glæder os til en 2'er.
Min datter er fuldstændig opslugt. Hun læser og læser . Jeg lagde ud med at læse lidt ,og nu har hun selv læst den to gange.
Har aldrig oplevet hende have så stor læselyst før. Vi er fan."


Mor til pige på 10 år.

"Da min datter havde fået læst bogen op, var hendes kommentar: “ jeg håber sandelig at der er en 2’er”
Så herhjemme håber vi på en fortsættelse
😊 "


Mor til pige på 11 år.

"Hun var vild med den . Læste den højt for mig. Har spurgt om der ikke kommer flere . Den var lige tilpas for hende at læse højt og hun skal til og starte i 5.klasse."


"Karla har fået din bog, og hun synes, den er mega god😊.
Som hun siger: Mormor, tror du, der kommer en nr. 2. Jeg elsker serier.
"


"Det er vel nok en sød bog du har skrevet “sød” er måske ikke det rigtige ord ... og så alligevel. Den er fyldt med pigedrømmene/hestedrømme .. en lille tænksom pige Tine...
Mange hestepiger kan garanteret relatere til disse drømme om at gå til ridning ... fin skrevet. Nem læst.. læsevenlig. Og man er nu spændt på næste bog .. om den dejlige Superman kommer sig ?"





hestedrømme var med til ridestævne i skive





HESTEDRØMME var med til ridestævne i Skive. Jeg fik desværre ikke solgt nogle bøger, men håber at der var flere, der opdagede, at bogen findes og måske vil tænke på den, når de står og mangler en gave til en hestepige eller dreng.





Min mor har lavet den fantastiske filtpony, som forestiller Superman. Den skaber altid opmærksomhed. Den er filtet i uld og med filtenål.



hestedrømme er ikke kun for piger





HESTEDRØMME er ikke kun for piger. Der er allerede en håndfuld drenge fra 10-12 år som har læst bogen og givet gode tilbagemeldinger. Ikke dem alle er interesserede i heste, men har læst bogen alligevel. Mega fedt.





Der er også en del voksne der har læst bogen efterhånden.



hestedrømme til åbent hus ved dyrlægen





Først i oktober var HESTEDRØMME og jeg til åbent hus hos Dyrlæge Heidi Nielsen. Heidi holdt åbent hus i anledningen af åbning af sin nye butik. Min datter Sine var også med, da Heidi havde spurgt om Sine ville fortælle om, hvordan hun træner sin hest. Sine går rigtig meget op i hestetræning, islandske heste og stævner og er danmarksmester i speedpas.

Det var en rigtig hyggelig dag med hestesnak og en masse spændende aktiviteter. Jeg fik lov at lade nogle bøger ligge hos Heidi, så de kan købes i Heidis butik.





den virkelige superman





Det er ingen hemmelighed, at ponyen i historien er inspireret af en helt fantastisk shetlandspony J -Den virkelig pony Superman, som vi købte til min datter, da hun var 4 år. Næsten alle heste i historien er heste, jeg kender eller har kendt. Det er utrolig nemt at finde rundt i hestene i historien for mig så, og jeg er aldrig et sekund i tvivl om, hvordan hestene i er, for de har alle sat et betydeligt aftryk i mit sind. Jeg ved hvordan de opfører sig, og hvordan de skal rides, så det er bare at finde på en handling dertil.


Jeg har skrevet Hestedrømme 2 (og er begyndt på 3’eren), og håber det bliver muligt at udgive den/dem på et tidspunkt. I 2’eren er der en rød islænder med masser af lys man og hale, der presser sig en del ind i historien. Det er også en som flere børn (og voksne) har haft som yndlingshest.


Den glæde og begejstring man kan se hos et barn, der ”taler” med en hest, er fuldstændig fantastisk. Det venskab der bliver mellem dem, og den måde de begynder at forstå hinanden på, er en gave. Jeg håber at min bog giver en fornemmelse af det.


Alle hesteglade drenge og piger burde starte med en ”Superman” <3





hestedrømme for pæn og harmonisk ridning





Bogen HESTEDRØMME var sponsorpræmie til et stort WRL stævne i klubben Kostur i weekenden. Den blev givet til en juniorrytter for pæn og harmonisk ridning. STORT tillykke til Sofie Hedegaard Sørensen.





hestedrømme hjemvendt fra dm sammen med en danmarksmester






Hjemvendt efter DM for islandske heste. Nogle spændende dage med lækre heste og dygtige ryttere Man kunne købe bogen Hestedrømme hos Englyst Rideudstyr.

Den islandske hest har to ekstra gear Tølt og pas, som Tine i bogen også stifter bekendtskab med.

Et udsnit fra bogen :
"Tine iagttog den store pige på den lyse hest, som skridtede helt op i den anden ende af den lange bane. Pigen og hesten vendte rundt, og fra skridt satte hun hesten i galop. Det så lidt vildt ud, syntes Tine, og hun kunne se, at hesten trak i tøjlerne for at få lov til at løbe stærkt, men det var ikke lang tid, den var i galop, for pludselig skiftede den til noget helt andet. Hesten fløj af sted i noget, som lignede trav, men alligevel ikke. Det gik meget hurtigere. Den susede så let som ingenting ned mod stalden. Dét var pas, tænkte Tine. Pas. Tine havde helt sommerfugle i maven. Det var, som om hesten fløj hen over jorden. Lyden af dens hove, der ramte jorden, lød højt, og rytmen var fuldstændig ens hele vejen."

Kan I mon gætte hvad hesten, Tine ser på, hedder?


- Det er min datters hest, der har givet inspiration. Esja hedder hesten og er sammen med min datter netop blevet danmarksmestre i speedpas for juniorer. Det vidste jeg altså ikke ville ske, da jeg skrev bogen :-D





en ridelærer der vil noget





Forleden mødte jeg en af de ridelærere, jeg er blevet undervist af i min barndom. Vi har ikke set hinanden ret mange gange siden, jeg gik til ridning.
Jeg tror, at hun underviste mig fra, da jeg var omkring 9 år og nogle år frem. Det vil sige omkring den alder, som Tine i bogen har.
Jeg kan huske, da jeg fik at vide, at jeg skulle have en ny ridelærer. Jeg stod som lammet. Den ridelærer jeg havde haft indtil da, var den sødeste, og det var altid mega hyggeligt. Alt hvad vi gjorde var så flot. Den perfekte måde at starte med ridning på.

Denne ”nye” ridelærer havde ry for at være skrap, så det var med en del sommerfugle i maven, jeg tog til ridning igen. Det viste sig, at hun faktisk også var skrap! Hun forlangte noget mere, end jeg var vant til….og det var FEDT!!! Mega fedt. Jeg lærte rigtig meget og fik den følelse, at jeg faktisk var rigtig god til at ride, der blev LAGT MÆRKE til mig, og jeg lærte nye ting, jeg kunne bruge. Det gjorde rigtig meget for mig.

Sådan en ridelærer har vi faktisk også nu, herhjemme hos mig. Hun er lige præcis også sådan. Hun forlanger noget, er lidt skrap, og man gør tingene igen, hvis de ikke lykkedes, men man føler man udvikler sig, og at man ikke er ligegyldig, og det BETYDER alverden.





Illustration fra bogen - illustrator Lotte Andreassen fra Ping Pong Posters



hestedrømme i fuld galop !





I går var dagen, hvor bogen Hestedrømme galoperede (-og der var gas på) ud i det virkelige liv .

Det blev fejret med åbent hus hjemme på min gård blandt heste og piger, der havde været på ridelejr i dagene op til og en helt masse dejlige folk, der kom for at se bogen, ca. 70 faktisk.

En fantastisk optakt med ridelejren til en overvældende eftermiddag. Jeg havde ikke forestillet mig, at der kom så mange mennesker forbi, og det rørte mig dybt.
Jeg tænkte, at efter udgivelsen var jeg nok fuldstændig lettet, men et par sommerfugle i maven flyver dog stadig rundt. Nu er jeg jo spændt på, hvad I synes om bogen.

Tusind tak til Forlaget Evig og Ping Pong Posters





hestedrømme blev prøvelæst af 8 børn





Hestedrømme blev prøvelæst at otte børn i alderen 3.-7.klasse. Rollerne var byttet lidt om, -det var eleverne, der gav læreren feedback, men det var heldigvis meget positiv feedback. Tre af pigerne kendte jeg i forvejen, men de andre har jeg ikke mødt https://static.xx.fbcdn.net/images/emoji.php/v9/f4c/1/16/1f642.png:-) Jeg var lidt bange for, om bogen var for sørgelig, fordi Tine savner sin far, men det syntes børnene ikke, at den var.
Jeg tror et barn og en voksen læser bogen meget forskelligt https://static.xx.fbcdn.net/images/emoji.php/v9/f4c/1/16/1f642.png:-)

Det var helt vildt spændende med feedback og virkelig brugbart https://static.xx.fbcdn.net/images/emoji.php/v9/f51/1/16/1f603.png:-D https://static.xx.fbcdn.net/images/emoji.php/v9/fb3/1/16/1f913.pngB-) TUSIND TAK FOR HJÆLPEN





min farfar var forfatter





Min farfar skrev bøger. Mange bøger. Han var forfatter og hans navn stod på en hel stak bøger. Jeg husker en gang i skolen, hvor vi kom tilbage fra biblioteket og skulle have læst højt, ligesom vi plejede. Vores lærer viste bogen, og sagde at den var skrevet af C.M.Poulsen. Jeg gispede og kiggede forsigtigt op. Jo, det var min farfars bog, som læreren stod og fægtede med ved katederet. Jeg blev helt rød i hovedet. Selv om jeg sad lige foran katederet, var der ingen, der opdagede noget. Jeg sagde heller ikke noget før timen var forbi og min lærer var på vej ud af døren. Jeg fremstammede, at det faktisk var min farfar, der havde skrevet bogen, han lige havde læst højt af. Jeg ved ikke, om læreren troede på det, men jeg havde dog trods alt dengang det samme efternavn som forfatteren





Nogle af de bøger som min farfar skrev.



heste som terapi





Jeg mistede min far, da jeg var 7 år. I sommerferien inden jeg skulle starte i 1.klasse. Jeg vidste at min far var syg men ikke så syg. Jeg havde aldrig skænket det en tanke, at han kunne dø.

Vi boede på en nedlagt ejendom og havde heste, mens min far levede. Og ja, de væsner har nok brændt sig fast i en tidlig alder og skulle vise sig at blive mine følgesvende gennem hele livet.
Inden min far døde, solgte vi vores tre ponyer og jeg husker den dag og den fornemmelse, da lastbilen med de tre skimlede ponyer kørte op ad markvejen og forsvandt. Jeg husker smerten, savnet og fornemmelsen i maven allerede der. En følelse som jeg, som barn, havde med mig meget af livet, når mine tanker dagligt strejfede mindet om min far.

Heste kom der flere af, for ikke at sige mange. En veninde og jeg passede alle de heste vi kunne få lov til og talte vist ikke om andet. Det var et frirum og et rum med masser af glæde og kærlighed til de firbenede. Skoledagen kunne kun gå for langsomt, og jeg drømmede mig afsted i timerne og så ud på himmelen og forestillede mig, at jeg red dagen lang.
Senere kom en fantastisk papfar ind i billedet og hjalp til med, at jeg fik min egen hest. Det sted, hvor den stod, var helt fantastisk. En stald fuld af piger og heste.
Det var et sted med plads til alle, og det havde ingen betydning, om jeg havde en ”rigtig” far eller ej. Ingen spurgte, hvor min rigtige far var. Jeg var den jeg var, også selv om min familie ikke var hel.
Hestene var de samme hver dag og den tryghed, ro og varme det gav i deres selskab var uvurderligt. Ved siden af en hest eller på ryggen af den, glemte jeg alle dårlige tanker og var så let og fri. Luften, duftene og farverne i naturen var altid stærkere på ryggen af en hest uanset, hvor urimeligt vejret egentlig var. Hesten lyttede altid uden, at man behøvede sige noget med ord. Dens rolige vejrtrækning greb om min vejrtrækning, og tvang mig til at finde roen indeni og klumpen i maven af savn blev altid opløst sammen med hesten.
Hestene, jeg har mødt igennem mit liv, har hjulpet mig med at bestige det bjerg, som jeg senere har fundet ud af, det er at miste en forælder.

Jeg husker dem hver og én og nogle har en helt særlig plads

Mine oplevelser har været inspiration til børnebogen Hestedrømme
https://www.forlagetevig.dk/





Mig, med min første hest welsh mountain ponyen Dinah.